Baggrund og historik

Jeg hedder Anne-Lene Pedersen, og jeg startede i år 2000 det økologiske tøjfirma Alfa i håbet om at gøre noget godt for kloden. I mine studier ved Aalborg Universitet havde jeg nemlig med undren og forfærdelse læst om, hvordan bomuldsdyrkning foregår, fx i Indien.

Min Personlige Baggrund

Oprindeligt har jeg en landbrugsmæssig baggrund og var i 1990´erne inde i nogle overvejelser om at lægge om til økologisk brug. Disse planer blev dog ikke til virkelighed, men blev i stedet til et studium i Sprog og Internationale Forhold. Undervejs stødte jeg på begrebet ”økologisk tøj” og blev meget interesseret i de forhold, som bomuld blev – og stadig bliver – produceret under.

I løbet af min studietid lavede jeg flere projekter om økologisk tøj og de problemer, som denne alternative produktion er oppe imod. Det var også i denne periode, at jeg søsatte mit firma Alfa – økologisk tøj.

I Medgang og Modgang

I de mellemliggende år, som er gået siden Alfas grundlæggelse, har jeg stået på Grønttorvet i Aalborg og senere i Århus, dels for at højne kendskabet til økologisk tøj og gøre opmærksom på, hvor forurenende konventionel bomuldsproduktion er for miljøet og de indvolverede mennesker, og dels for at sælge det økologiske tøj, som efterhånden begyndte at være et brugbart alternativ, der frembød en mulighed for en renere tekstilproduktion.

Desuden har jeg i årenes løb deltaget i en række helsemesser, hvor der var et publikum, der kunne have interesse for økologisk tøj.

Tiden har arbejdet for økologien, og det økologiske tøj er gået fra kun at være kendt af ganske få til at være mere bekendt for de fleste. Kvaliteten er også blevet meget forbedret, efterhånden som de økologiske bomuldsavlere gennem forædling har opnået bomuldsafgrøder med lange fibre, hvilket gør bomulden stærkere, end hvis det var korte fibre.

Salg af økologisk tøj

Der er dog stadig problemer med afsætningen af det økologiske tøj. I den forløbne periode fra år 2000 og frem til i dag har jeg set flere økologiske tøjbutikker dukke op og forsvinde igen efter kort tid. Noget peger i retning af, at det er vanskeligt at gøre økologisk tøj bæredygtigt rent økonomisk. Dertil kommer, at forbrugerne udvælger tøj efter andre kriterier, end efter hvad der er sundt for kroppen at have på.

Problemer i forhold til afsætning

I mine studier afdækkede jeg, at det var svært for potentielle kunder og udbydere af økologisk tøj at finde hinanden. Det handler dog også om, at der i processen med at købe tøj mest bliver tænkt på at se ”smart ud”. Der blev nærmest ikke tænkt på, at tøjet kunne være en belastning for miljøet, og at konventionel bomuld trak et langt, beskidt spor i 3. verdenslandene efter sig, hvor begrebet ”fair trade” nærmest var ukendt.

Som allerede nævnt, blev der heller ikke tænkt på, om tøjet var sundt. Antageligt, fordi vi ikke er vant til at betragte huden som et organ. Men huden er faktisk vores største organ, og den er påvirkelig overfor de stoffer, som vi omgiver os med. Når vi f.eks. sveder, kan eventuelle reststoffer, der findes tilbage i tøjet, opløses og derved trænge ind igennem huden.

Dette kan på lidt længere sigt give eksem og føre til en ophobning af fremmedstoffer i kroppen. Således er alternativet økologisk tøj oppe imod store forhindringer i forhold til at oplyse om, hvordan konventionel tøj – fra dyrkning af fibrene til det færdige produkt – bliver fremstillet. Så hvorfor skulle man som forbruger efterspørge økologisk tøj?

DDT i blodet

I år 2003 lod Margot Wallström, den svenske miljøkommisær i EU, sit blod teste for fremmedstoffer. Der blev fundet 50 giftige stoffer i hendes krop, heriblandt DDT, der er et meget giftigt pesticid, som kan påvirke nervesystemet. DDT bruges bl.a. til at sprøjte bomuldsmarker med. Og skønt det har været forbudt i Vesten i mere end 50 år, bruges det stadig i den 3. verden, bl.a. til sprøjtning af konventionelt dyrkede bomuldsmarker. Det er tankevækkende og også foruroligende, at DDT kan genfindes i vores blod, selv om det har været forbudt her hos os i mere end 50 år.

DDT forsvinder ikke, men bevæger sig ud i vandløbene og bliver derved en del af økosystemerne, hvor det kun meget langsomt nedbrydes. Man ved ikke så meget om, hvad der sker, når forskellige giftige kemikalier mødes og blandes i en cocktail i vores blod, men effekten af de enkelte kemikalier kan forstærkes mange gange. Se illustrationen af Et sprøjtemiddels vandring rundt på kloden.

P.S. Det kan i øvrigt anbefales at læse bogen Our Stolen Future af Dianne Dumanoski og Theo Colburn; med et forord af Al Gore.